(p. 559) toḍi toḍi. [Tel.] n. A ferrule or ring of iron round a staff. పొన్ను. Haste, త్వర, సంభ్రమము. తొడితొడి toḍi-toḍi. adv. Instantly, at once. తొడితొడిజాగిలంబడి మ్రొక్కిమ్రొక్కి. Charitr. v. 537. తొడిబడు toḍi-baḍu. (తొడిన్+పడు.) v. n. To move, shake, waver. చలించు. To haste, hurry. To be perplexed or confused. తొట్రుపడు. To be scattered చెదరు. H. i. 307. R. v. 73.