(p. 1191) viśāraduḍu vi-ṣāraduḍu. [Skt.] n. One who is learned, or wise, బాగా చదువుకొన్నవాడు, విద్వాంసుడు. A clever or skilful, famous, or celebrated man; an adept or expert. ప్రగల్భుడు. ప్రసిద్ధుడు. విబుద్ధుడు, నేర్పరి. 'జ్ఞానమెక్కడ బోయెధర్మవిశారదుండవు,' Rukmangada. iii. 232.