(p. 830) pratīpamu pratīpamu. [Skt.] adj. Disobedient, refractory, perverse, cross, contradictory. విరుద్ధమైన. ప్రతీపభూపుడు the leader of the hostile host. శత్రురాజు. 'ప్రతీపభూపసంగ్రామరాజమౌళినమ్ర.' R. i. 53. ప్రతీపుడు pratīpuḍu. n. An enemy, adversary. శత్రువు.