(p. 896) beṅga benga. [Tel.] n. Anxiety, sorrowing, pining. మనోవ్యధ, ఏకారిపోవడము. A cry, కూత. బెంగగొను or బెంగపడు benga-gonu. v. n. To pine for, to sorrow for. మనోవ్యాధినిపొందు. బెంగలిడు bengal-iḍu. v. n. To yell, to cry out or shriek in alaram. 'ఉ బెంగలిడంగగెంటియట పెంటిని గానక తేలిపోయి.' Sārang. ii. 3.