(p. 714) parābhavamu or పరాభూతి parā-bhavamu. [Skt.] n. Defeat, loss, ruin; contempt, disrespect, defiance. తిరస్కారము, అవమానము, నాశము. పరాభవించు parā-bhavinṭsu. v. a. To defeat, disgrace. తిరస్కరిమచు, అవమానించు. పరాభూతుడు parā-bhūtuḍu. n. One who is defeated or disgraced. పరాభవింపబడినవాడు.