(p. 853) prauḍha prauḍha. [Skt.] n. A woman in the flower of youth, a lady, dame, గడితేరినస్త్రీ, ప్రగల్భురాలు. 'పరవశదైన్యమాడుకొను ప్రౌఢలగానదు.' Swa. v. 76. adj. Full grown, mature. Respectable, great, grand, fine, noble. ఎదిగిన, దిట్టయైన, గంభీరమైన. ప్రౌఢనాయిక a full grown girl. ప్రౌఢవాక్కు a grand style. ప్రౌఢకావ్యము a noble poem. ఆ చిన్నది ప్రౌఢ అయినతర్వాత after the girl grew up. ప్రౌఢత్వము prauḍhatvamu. n. Skilfulness; ability; grandeur. ప్రౌఢి or ప్రౌఢిమ prauḍhi. n. Dignity, skilfulness, ability, సామర్థ్యము, ఉత్సాహము, ప్రగల్భత. ప్రౌఢుడు prauḍhuḍu. n. One who is mature, wise, skilful, vigorous, clever. ప్రగల్భుడు, ఘనుడు. ప్రౌఢురాలు praudhurālu. n. She who is mature, skilful, wise, vigorous, clever. ప్రగల్భురాలు.