(p. 953) manuvu manuvu. [Skt.] n. A mystical verse or formula. మంత్రము. A legislator and saint called Manu. There are said to be fourteen of these Manus, viz., స్వాయంభువు, స్వారోచిషుడు, ఉత్తముడు, తామసుడు, రైవతుడు, చాక్షషుడు, వైవస్వతుడు, సూర్యసావర్ణి, దక్షసావర్ణి, బ్రహ్మసావర్ణి, ధర్మసావర్ణి, రుద్రపావర్ణి, రౌచ్యుడు, భౌచ్యుడు. మనుజుడు or మనుష్యుడు manujudu. n. A man, a human being. మనుజాశనుడు manuj-āṣanuḍu. n. Lit. An eater of men, i.e., a demon, రాక్షసుడు. మనుజేంద్రుడు manuj-ēndruḍu. n. A king, రాు. మన్వంతరము manv-antaramu. n. An age or period of time supposed to be under the sway of one Manu, ఏకసప్తతిదివ్యయుగములు, మనుకాల మధ్యచరిత్రము. (Vulgarly) Time, a rule, reign; thus చందులాలు మన్వంతరములో or హయాములో in the time of Chandulala a former governor of Hyderabad. అతని మనవ్వంతరముతీరినది his days are ended.